Kollektion: Froddo

Kroatiske Froddo er et firma som er ekstremt miljø-orienteret. Deres fabrik er f.eks. 100% drevet ved vedvarende energi og de er meget opmærksomme på ikke at bruge miljø- og sundhedsskadelige stoffer i deres sko. Dette er helt fantastisk, da de laver sko til børn, men det kommer også alle os voksne tilgode i deres voksen barfods-linje som de for nyligt har lanceret.

Froddo børnesko har super høj kvalitet og holdbarhed, og er en af de barfods-mærker som vi har haft mindst reklamationer på igennem årene. Deres sko er med en rigtig god fodformet tåboks og gode til alle normale til brede børnefødder. Sålen er tynd og fleksibel (det er naturgummi, så nogle gange skal de bruges lidt før den bløder helt op) og de har både almindelig sneakers-sål og sål med godt greb (både sommer og vintersko). De har også netop lanceret nye åbne sandaler med en af de mest holdbare såler i verden - Vibram.

Froddos voksensko findes i størrelser fra 36-42, og er lidt store i størrelsen. Gode til bredde fødder, men ikke altid til meget høj vrist/tæer. Froddo sko findes i et væld af modeller og farver, og de har en rigtig fin pris-sætning. Du kan købe voksensko helt ned til 699 kr! Froddo har også altid nogle forskellige veganske modeller.